august 12, 2017

Mit første trip

Min første gang var intet mindre end fantastisk. Det var så pragtfuldt og virkningen efterfølgende så dyb, at jeg ville ønske at alle kunne få en lignende oplevelse.

Jeg er typen der læser på lektien hvis noget interesserer mig. Jeg havde derfor trævlet youtube igennem, læst bøger og artikler om emnet inden jeg kastede mig ud i det, og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Grunden til at jeg overhovedet ville kaste mig ud i noget så skørt som et svampetrip var, at jeg var blevet opmærksom på fænomenet mikrodosering. Og grunden til at det var interessant for mig er, at jeg har ADHD og det giver mig nogle udfordringer i hverdagen. Jeg kan tage Ritalin, men det har en del bivirkninger, så jeg var på jagt efter et muligt alternativ.

Så da jeg begyndte at læse om psilosybinsvampe blev jeg klar over at de der svampetrip – de var vist noget at skrive hjem om. Gang på gang læste jeg beskrivelser af lykkefyldte oplevelser, stor indsigt og ro i sjælen bagefter. Derfor besluttede jeg at i stedet for bare at mikrodosere, så var et rigtigt trip noget for mig.

Men jeg ville ikke bare få fat i nogle svampe og tage dem derhjemme. Det var nemlig klart at den situation man er i når man tager dem har meget stor indflydelse på oplevelsen. Desuden er det ikke noget nogen opfordrer til at man tager alene, det er et socialt stof.

Heldigvis faldt jeg over Fanny, som simpelthen er professionel tripsitter. Hun havde holdt et oplæg på Psykedelisk Samfund for et par år siden og som var blevet filmet og lagt på youtube. Jeg googlede hende og ringede til hende.

Hun var intersseret i at hjælpe, og som en både super professionel og sikkerhedsskabende foranstaltning insisterede hun på at vi skulle mødes og snakke en times tid forinden, så hun kunne vurdere om vi var en godt match. Det var vi heldigvis.

Dernæst aftale vi en dato. Sessionen skulle foregå ude i en skov i hendes medbragte lavu, et lille spidst telt hvor man kan have bål indeni. Vi byggede lejren op sammen og havde god tid til at sludre og lære hinanden at kende.

Henad kl. 22.00 havde vi fået bålet godt op og køre, havde brænde nok og var klar til at gå igang. Jeg mediterede i 15 minutter inden, for at være helt sikker på at jeg var et godt sted mentalt. Der var nu ingen nervøsitet, jeg havde en rar følelse i maven hele tiden og var helt rolig.

Svampene kom i en kop og der kom varmt vand på. Først en lille slurk, så vente lidt, så drikke resten og spise de udblødte svampe.

Det første der skete var, at tepotten der stod på en af stenene lige pludselig begyndte at dirre i yderkanten af mit synsfelt. Jeg så det tydeligt, men samtidig vidste jeg også godt at et ikke var virkeligt, men at rusen var sat ind. Jeg fik en følelse af eufori og utroligt velvære i kroppen, og begyndte at snakke meget. Efter kort tid sagde Fanny at jeg skulle tie stille og lukke øjnene, og HOLD NU OP.

Så var der ellers farver og striber for alle pengene. Jeg sad på min pude og så med lukkede øjne på noget der lignede en utrolig smuk tegnefilm der hele tiden skiftede. Min krop var ligesom smeltet væk og jeg sad i et enormt velvære og svømmede væk i synerne.

Senere lå vi ned og holdt hinanden i hånden og det var utroligt smukt.

Fanny spillede på tromme, og have også noget medbragt musik med, og vi talte sammen. På et tidspunkt talte mig om noget i forbindelse med min datters fødsel som havde været meget svær, og pludselig vældede gråden op i mig. Det var ikke væmmeligt, men meget forløsende og jeg fik virkelig lov at give slip. Der var ikke den kontrol over følelserne, som vi  mere eller mindre har i vores daglige liv.

Det er nøjagtig den følelse som gjorde mig så overbevist om stoffets uforlignelige evne til at hjælpe mennesker terapeutisk.

Senere havde vi nogle spændende samtaler og en meget syret oplevelse da vi gik tur i skoven. Pludselig mistede jeg perspektivsansen og skoven, som var mørk da det var nat, blev pludselig til en hel plan flade af gråt og sort. Jeg var ikke bange for det og vidste at det ville gå væk igen. Fanny ledte mig gennem skoven og efter cirka et kvarter vendte mit syn tilbage igen. Jeg var hele tiden i utroligt godt humør.

På vores tur i skoven standsede vi ved et træ hvor der voksede noget hvidligt mos. Pludselig ændrede det sig fra mos til de fineste kniplingsmønstre.

På et andet tidspunkt da jeg skulle tisse og skrævede ned i skovbunden, så det fuldstændig ud som om alle de små kløver og andre små planter rejste sig op imod mig og sag “hej hej”. Jeg klukkede af grin.

Da trippet langsom var ved at rinde ud og jeg havde leet så meget som jeg ikke have gjort længe, spiste vi vores medbragte mad og lagde os til at sove. Klokken var nu omkring 4 om morgenen.

Jeg sov dejligt og vågnede og havde det skønt. Humøret var i top, ingen som helst slags tømmermænd, kun en stor ærbødighed for den oplevelse jeg havde haft.

Jeg sad ved den lille sø og kiggede på guld og sølvsmedene der boltrede sig over det blanke vand i morgensolen. Alt var stille, indeni og udenpå. Jeg havde en dyb dyb tanknemmelighed og følelse af at have fået en stor gave.

Efterfølgende oplevede jeg at jeg havde lettere til smil og min latter var mere dyb og ægte. Jeg så magien i de bittesmå ting, og gik tur i skoven uden et sædvanlige kværn af ord i hovedet.

De bittesmå svampe havde en fuldstændig magisk virkning, og jeg er bestemt ikke færdig med dem. At opleve sådan et utroligt dejligt trip er noget jeg kunne ønske for alle.

Her er Fanny Brandts hjemmeside.

Hun har naturligvis min allerhøjeste anbefaling.

Her kan du se videoen med Fanny Brandt

 




Vil du med på rejsen?

Få besked når der er nye events, fælles rejser, bogudgivelser, interviews og andet spændende.