OM OS


Vi er alle erfarne terapeuter som har taget mange egne rejser.

Helle Marie

TRIPSITTER OG HYPNOSETERAPEUT

Født i 1977. Har arbejdet med psykedelisk terapi siden 2017. Senere uddannet hypnoseterapeut i 2020. 

ANNE MARIE

Tripsitter · Indre Barn Traumeterapeut · MDMA-terapeut · Selvværdsterapeut, og er i gang med 4. og sidste år på psykoterapeutuddannelsen.

Født i 1970. Har arbejdet med psykedelisk terapi siden 2021 og med personlig udvikling siden 2016.

Annika

cand.merc.psyk, TRIPSITTER, REIKIHEALER OG SPIRITUAL KROPS-&  PSYKOTERAPEUT 

Født i 1991. Har arbejdet med psykedelisk terapi siden 2020 og med personlig udvikling siden 2017.

Sabine

TRIPSITTER, Er i gang med uddannelse til psykoterapeut.

Født i 1974. Har arbejdet med personlig udvikling og terapi siden 2018 og er under sidste år på uddannelse til Psykoterapeut.

Før og efter trippet fungerer jeg som rådgiver og terapeut for at sikre den bedst mulige oplevelse og at den effekt man får af trippet kan virke i lang tid.

Kombinationen af et trip og en hypnosesession (før eller efter, en anden dag) kan i nogle tilfælde være en god idé. 

Min rolle som tripsitter i selve sessionen kan jeg beskrive som en blanding af barnepige og stewardesse, og DJ, da musikken betyder rigtig meget for oplevelsen.


Jeg er for nuværende medlem af bestyrelsen i Psykedelisk Samfund, som du kan læse mere om her. 

Jeg har deltaget på flere nationale og internationale konferencer om psykedelisk medicin og holder mig løbende opdateret med den nyeste forskning og filosofi vedrørende det psykedeliske felt.

Mit speciale er depression, angst og følelsesmæssige traumer pga. misbrug og psykisk vold.


Jeg holder sessioner i mit hjem i Stenlille på Vestsjælland.

Helle Marie ‧ Tripsitter og hypnoseterapeut

Min mission er at holde et rum for dig, hvor du kommer i kontakt med din egen indre visdom, styrke og evne til heale. I sessionen bruger jeg reikihealing og terapeutiske teknikker afhængig af hvad du har brug for. 

Jeg sørger for at skabe en tryg setting for dig gennem brugen af lys og lyd, da setting og musikken betyder utrolig meget for din rejse. Når du har brug for det sidder jeg og holder dig i hånden, spiller noget musik eller benytter håndspålægning til at hjælpe dig gennem processen. 

Intentionssætning før din rejse og særligt integration af din oplevelse efterfølgende, er en vigtig del af helbredelsesrejsen. Det er her indsigter og erfaringer, som psykedelisk medicin viser dig, lander i dit virkelige liv. Derfor anbefaler jeg en før og efter session. 

Jeg arbejder traumeinformeret, og forstår at vejen hjem går gennem gamle overbevisninger og overlevelsesstrategier som ikke tjener dig længere.

Jeg er forkvinde for bestyrelsen i Psykedelisk Samfund, som du kan læse mere om her. Derfor er jeg også opdateret på udvikling og tendenser indenfor det psykedeliske felt. 

Jeg holder sessioner i mit hjem nær Vordingborg. og kan også komme hjem til dig.

Se videopræsentation

Annika ‧ Cand.merc.psykologi, Krops- & Psykoterapeut (3. års studerende), Tripsitter, Reikihealer,

Igennem min egen dybe personlige udviklingsrejse har jeg arbejdet med forskellige psykedeliske plantemediciner og kender processerne indefra. Det gør det naturligt for mig at guide andre med nærvær, ro og omsorg og skabe et trygt, kærligt og jordbundet rum.

Jeg møder mennesker med respekt, autenticitet og medmenneskelighed. For mig handler arbejdet ikke kun om selve rejsen, men også om tiden før og efter. Derfor tilbyder jeg støtte og integration både før og efter sessionen, eksempelvis gennem samtaler, telefonisk kontakt, gåture i naturen eller hjemmebesøg.

Vi skræddersyr altid forløbet sammen ud fra dine behov, dit tempo og det, du står i.

Jeg har selv været igennem et MAPS-inspireret MDMA-terapiforløb, og jeg ved derfor, hvor stor betydning et trygt terapeutisk rum kan have.

Jeg har desuden været medlem af bestyrelsen i Psykedelisk Samfund og holder mig løbende opdateret på udviklingen inden for det psykedeliske og terapeutiske felt.

Sessionerne foregår hjemme hos mig i Albertslund, og jeg tilbyder også at komme hjem til dig.

AnneMarie ‧ Annemarie · TRIPSITTER · Uddannet Indre Barn Traumeterapeut · MDMA-terapeut · Selvværdsterapeut · Er i gang med 4. og sidste år på uddannelse til psykoterapeut

Der findes ingen stærkere drivkraft for selvudvikling end ærlig selvindsigt.

Jeg møder hvert menneske med en dyb respekt og en urokkelig tro på, at vi alle bærer en iboende evne til at hele – når vi bliver mødt med nysgerrighed, mod og omsorg.

Min egen rejse begyndte med en alvorlig sygdom, der forandrede mit blik på livet og åbnede en erkendelse af, hvad vi som mennesker rummer, når vi tør lytte indad og hæve blikket.

Med en baggrund som pilatesinstruktør og psykoterapeut, og med erfaringen af selv, at have stået ansigt til ansigt med livet og døden, har jeg lært at skabe trygge rammer, hvor både krop og sjæl kan finde ro og styrke.

Mit arbejde er båret af en åben og spirituel tilgang, hvor der er plads til at give slip. Til at få fat på det der endnu ikke har fået noget sprog. 

Jeg tror på, at ægte forandring opstår, når vi tør mærke os selv ærligt, og når vi bliver mødt med tryghed, nærvær og respekt.

Velkommen til den bedste udgave af dig selv.  Jeg glæder mig til at møde dig.

Sabine‧ Tripsitter. Er i gang med 4 og sidste år på uddannelse til psykoterapeut.

Vi holder sessioner med 1-3 klienter hvor det er én af hos der holder sessionen, og grupper med over 3 personer hvor vi er to eller tre erfarne terapeuter til stede.

Kontakt os her

0 of 350