august 12, 2017

Men det er jo ulovligt at bruge psykedeliske stoffer

Ja det er det, men det burde det ikke at være!

Vi lever i et samfund hvor nogle love er blevet besluttet på et grundlag der ikke er rimeligt, efter min mening.

Der er love der forsøger at beskytte os mod andres ugerninger eller skadevirkninger imod vores person. Og der er love der forsøger at beskytte os mod os selv. Loven om ikke at måtte anvende psykedeliske stoffer hører til i sidste kategori.

Og sidste kategori er en underlig én. Den forudsætter nemlig at vi har brug for at nogen andre tager beslutninger om hvad der er ok for os at putte i vores krop.

Det er i sig selv fuldstændig absurd at forbyde salg af en svamp som vokser over hele landet. Jeg er helt ok med at den ikke skal ligge i slikdisken i kiosken, men at gøre det kriminelt at besidde den er simpelthen for formynderisk til den ellers rimeligt oplyste tid vi lever i.

Det ville være meget mere gavnligt om der var tydelige guidelines for brugen sådan som uafhængige kilder forsøger at give.

Hvis du er nervøs for at blive taget af politiet fordi du gerne vil eksperimentere med svampe, så vil en hurtig google søgning afsløre at hverken svampe eller lsd ligger særligt højt på listen over straffesager.

De ulovlige stoffer som politiet gør noget ved er primært Heroin, Kokain, Amfetamin, Ectasy og Hash.

Jeg ville ikke drømme om at opfordre nogen til at bryde loven for at skade andre.

Men at plukke eller dyrke svampe til eget brug, specielt efter at have lades sig oplyse, burde ikke være ulovligt. Hvis du indtager dem med respekt og under rolige forhold til gavn for dit eget velbefindende, skader du ingen.

Så vidt jeg kan se er straffen for besiddelse 2000 kr. Så ved du det og kan opveje om det er en risiko du er villig til at løbe.




Vil du med på rejsen?

Få besked når der er nye events, fælles rejser, bogudgivelser, interviews og andet spændende.