Leder du efter et alternativ til ayahuasca?
Måske har du også hørt om Ayahuasca som er meget oppe i tiden. Ayahuasca er et urtebryg fra amazonjunglen som giver en meget stærk spirituel og psykedelisk oplevelse.
Jeg har ikke selv prøvet det, men grunden til at jeg overhovedet begyndte med svampene er at jeg ikke rigtig var så varm på Ayahuasca.
Det var nogle voldsomme historier jeg hørte. Folk får den bitre drik, som de indtager sammen med en gruppe andre mennesker, hvorefter man kaster voldsomt op i en spand gentagne gange og derefter ryger afsted på en raket af vilde oplevelser i sindet.
Folks historier om hvad de oplever på rejsen spænder vidt, men hvordan de har det bagefter, er næsten entydigt positivt. Ingen tvivl om at ayahuasca giver en stor stor oplevelse.
Jeg var bare ikke særlig vild med det med at skulle være i en større gruppe af mennesker mens jeg, og de, kaster op og har det yderst mærkeligt. Så da jeg fandt ud af at svampe kunne være et godt alternativ til ayahuasca, gik jeg straks igang med at undersøge det.
Derfor valgte jeg at få en enesession med en erfaren tripsitter på svampe, og det var så dejligt. Når man indtager svampe kan man allerhøjest få en smule forbigående kvalme. Det var også rigtig dejligt at have så god tid sammen med en person der var der for mig. Vi havde nogle gode dybe samtaler og jeg er sikker på at oplevelsen var fuldt ud på højde med en ayahuascarejse.
Desuden er svampe meget lettere at komme i nærheden af. De vokser i vores egen natur eller kan dyrkes hjemme og man driver ikke rovdrift på en sjælden lian, som ayahuascabryggen blandt andet er lavet af.
Der er endda tegn på, at det bliver et problem for økosystemet i Amazonas at gendanne lianerne på grund af voldsom hugst. Det tager 20 år for en lian at vokse til sin fulde størrelse.
Ser vi på hvad der kemisk sker når man indtager enten ayahuasca eller psylosobinsvampe så er det stort set de samme kemiske forbindelser der er på arbejde. Psylosin, som bliver omdannet fra psylosobin i kroppen ligger utroligt tæt på DMT molekylet, som er det aktive stof i ayahuasca.
Og svampe er ligesom ayahuasca ikke et party drug. Det er et hjælpemiddel til at forstå os selv bedre og skal behandles med respekt. Den situation og den mentale tilstand du er i når du indtager det er utrolig vigtig.
Hvis du går ind i oplevelsen med ønsket om at opleve dit sinds muligheder og opnå healing og visioner er psylosobinsvampe et glimrende alternativ til Ayahuasca.
Fordele ved svampe i forhold til Ayahuasca
- Det er en rejse du kan tage på over 24 timer. De fleste sessions med ayahuasca er på flere dage.
- Der er ingen speciel diet du skal holde inden rejsen. Dog anbefaler vi faste i timerne inden.
- Du kan få en privat rejse eller prøve det med en en lille gruppe venner
- Der er ingen opkast. Nogle kan få en smule kvalme i begyndelsen.
- Du bestemmer selv din dosis. Ønsker du et mildt trip, så tager du en lille portion, og ønsker du mere effekt kan du tage mere.
- Du er ikke med til at drive rovdrift på en sjælden plante i naturen. Svampe kan dyrkes hvorsomhelst eller gror vildt i den danske natur.